Opfordring – gratis kaffe til biografgængere

Er det bare mig, eller er biografbilletter blevet dyrere og dyrere? Filmene bliver selvfølgelig også længere og længere… Men kan vi så ikke lave et kompromis, kære danske biografer? Vi betaler prisen for de dyre, lange film, men kvitterer I så ikke med gratis kaffe?

coffee

kaffeautomatpriser.dk kan man få et overblik over de forskellige løsninger, der er at vælge i mellem i forhold til kaffeautomater, og mon ikke der er en løsning, der kan passe ind i den mørke biografsal?

Kvalitet vs. kvantitet

Ved første tanke kan denne tanke måske virke lidt søgt. Folk vil jo bare gerne have en spand popcorn og ligeledes cola; fylde sig med syntetisk bland-selv-slik og lys mælkechokolade. Men er en kulsort espresso egentlig ikke den helt rigtige filmhistoriske drik? Passer en rygende varm americano ikke bedre til en helaftensfilm, end en knitrende pose Haribo-mix?

Klare referencer i de store filmklassikere

I Hitchcocks film Notorious er en kaffekop omdrejningspunktet for slutscenen. Tilsvarende har både Pulp Fiction og The Bucket List klare referencer til den opkvikkende sorte væske. Flere af de store instruktører har inddraget kaffe i de helt afgørende scener. Så hvorfor ikke ændre vores biografkultur en smule – eller måske bare tilføje det element, at kaffe er og bliver en artefakt, der associeres med de store filmklassikere? 

Kaffe til folket

Danskerne elsker kaffe, og vi drikker både morgenkaffe, formiddagskaffe, middagskaffe og aftenkaffe. I danmark bliver millioner af kopper kaffe konsumeret hvert år, så hvorfor ikke også i biograferne? Jeg kan i hvert fald se flere fordele ved at indføre kaffe, som et centralt element i det at gå i biografen:

  • Flere biografgængere får rent faktisk set hele filmen – fra forfilm til rulletekst
  • Kaffe kan skabe en hel ny kultur omkring det at gå i biografen – og måske tiltale en hel ny målgruppe
  • Kaffe er forbundet med hygge, og det er vi danskere jo helt vilde med.

En anden biografoplevelse

Det sidste punkt er interessant. Har I været i biografen Vester Vovvov på Vesterbro? Der får man lov til at tage sin nybryggede kvalitetskaffe med ind i salen og nyde den under filmen. Det kunne andre kommercielle biografer lære lidt af, for det er da i den grad at øge kvaliteten af den kulturelle oplevelse, det at gå i biografen i princippet er.

Så dette er en opfordring til de danske biografer, om at omfavne de originale filmhistoriske elementer og servér en kop kaffe til filmen!!!