Forbedr filmoplevelsen med lys bag skærmen

Lyset betyder rigtig meget, når du sidder og ser film eller tv. Både det lys, der er generelt i værelset, det lys, der er bag dig selv og det lys, der er bag fjernsynet. Læs med her, hvis du gerne vil forbedre din filmoplevelse!

Det er nemt og billigt at sætte et dekorativt og diskret lys op omkring fladskærmen, hvilket samtidig gør det mindre anstrengende for øjet, at se på tv-skærmen.

Sådan gør du

Du sætter simpelthen tre lysdiodelister (for eksempel fra Ikea) op bagved dit fjernsyn, sådan at man ikke kan se dem fra siden. Den ene placeres vandret i toppen, og de to andre sættes lodret på hver sin side. 

Du kan også vælge at købe en fladskærm, hvor dette lys er indbygget, og som tilpasser sig, hvad du ser i fjernsynet. Hvis du for eksempel ser fodbold, bliver lyset grønt, for bedre at matche hvad du ser. Disse fjernsyn er naturligvis lidt dyrere end fladskærme uden lys, men de har lige det ekstra luksus og behagelighed for øjnene. Og så kan du endda sætte lyset til at tænde samtidig med fjernsynet.

Fem gode råd

Her er fem gode råd til din kombination af fjernsyn og lys i stuen:

  • Det er blevet bevist, at øjet slapper mere af, hvis fjernsynsskærmen er belyst bagfra. Det vil sige, at tv-kiggeriet bliver mindre anstrengende for øjet.
  • Drop de gamle bord- og gulvlamper, og sluk loftlyset. Lav en diskret belysning med lysdiodelister bag skærmen, eller køb nogle lamper der er lavet til det.
  • Hav altid fladskærmen i øjenhøjde, uanset om den står på en fod eller hænger på væggen.
  • Sørg for at dagslyset ikke reflekteres i skærmen og ødelægger udsigten til billedet.
  • Sørg for at have den  rigtige synsafstand til skærmen. Tommelfingerregelen er, at et 42 tommer tv kræver 4-5 meters afstand, når der ses tv i standardopløsning og 1,5 meter, hvis det er HD.