Dyrt at købe slik i biografen?

Spar penge på vej-selv slik i biografen

En biograftur kan hurtigt blive til en dyr fornøjelse, specielt for børnefamilier, når man skal have det hele med. Man kan nemt spare penge, hvis man tager de søde sager med hjemmefra, mens det er svært at spare på selve billetterne. Det kan dog være svært at overbevise børnene om at man tager en pose slik med hjemmefra, i stedet for at de selv får lov til at vælge slikket og så komme det på vægten.

Indgå kompromis med børnene

Når man skal i biografen med børnene forventer de altid den helt store tur med slik, popcorn og sodavand. Og det er specielt vej-selv slikket, der trækker i børnene. Men hvis man vil spare lidt på bioturen, kan man forsøge at indgå et kompromis med børnene.
Man kan f.eks. foreslå at man dropper popcorn, hvis de får lov til at købe vej-selv slik. Derudover kan man tage sodavand med hjemmefra, det er også billigere end at købe sodavand i biografen. Tager man dåsesodavand med, så åben gerne dåsen inden filmen starter, af hensyn til de andre biografgængere.

Få billigere vej-selv slik

Har man lovet børnene at de selv må blande slik, kan det også gøres andre steder end i biografen. Flere supermarkeder har idag vej-selv slik, og det er gerne en del billigere en de priser man giver i biograferne, så tag børnene med i Kvickly eller Bilka, og spar lidt penge. Skal man i CinemaxX på Fisketorvet, er der også den mulighed at blande slik i den kiosk, der ligger i selve centeret i stedet for at blande slik i biografen. Det gør undertegnede selv, dels fordi det er billigere, men også fordi udvalget er en del større.

Husk at nyde filmen

Når først man har fået det praktiske på plads, skal man også huske at nyde filmen, også hvis man er med børnene inde og se børnefilm. Giver man sig hen, kan man som regel godt underholdes af børnefilm også, så giv filmen en chance, dine børn synes også at det er fedt at se dig blive underholdt af filmen. Uanset hvilken film man skal se, så husk at sætte mobilen på lydløs. Det er faktisk endnu et gode ved en biograftur, som man sjældent tænker over, for hvornår lader vi ellers telefon passe sig selv i to timer af gangen.
Det bliver man, med rette, nærmest tvunget til i biografen, af de andre biografgængere. Og det kan ikke anbefales at glemme at “lydløse” mobilen, af erfaring ved jeg, at det er særdeles pinligt når den pludselig bimler i lommen.