Bio og bil kan følges ad

Du har med garanti set klassikeren Grease en gang eller to i dit liv, men vidste du, at det også idag er muligt at tage i drive-in biograf? Her fortæller vi lidt om mulighederne for at tage din elskede bil med en tur i biografen.

3 ting du skal huske, inden du kører

Hvis du tænker, at det kunne være sjovt at tage i drive-in biograf i ægte Grease stil, så er her 3 ting, du bør have tjek på, inden du tager afsted:

  1. Bilforsikring
    Det lyder måske ikke som en typisk del af biografoplevelsen, men skal du se film fra din bil, på en parkeringsplads sammen med en masse andre biler, bør du have styr på din bilforsikring.
  2. Snacks
    Det siger naturligvis lidt sig selv, men en biograftur uden guf er ikke helt efter reglerne. Det er ikke i alle drive-in biografer, at du kan købe slik og popcorn, så du kan med fordel tage noget med hjemmefra. Sådan er du sikker på, at det ikke bliver alt for dyrt, og at du får det, du allerbedst kan lide.
  3. Varme tæpper
    Da du ikke sidder i en opvarmet sal i den lokale biograf, er det en god ide at huske nogle varme tæpper. Med lidt tæpper at lune sig under er du sikker på ikke at komme forkølet hjem, og det gør hele oplevelsen endnu mere hyggelig.

Hvor kan jeg tage i Drive-in biograf?

Det er endnu ikke så udbredt med Drive-in biografer i Danmark, og der har da også kun eksisteret to af slagsen. Den ene lå i Rødovre, men er lukket, og den anden er Lynge drive-in bio, der ligger i Nymølle. Der har desuden været flere midlertidige drive-in biografer sat op overalt i landet i forbindelse med festivaler og diverse kulturnætter.

Lynge drive-in bio, der er Europas største drive-in biograf, genåbnede i 1966, og har hver sommer budt på en lang række gode film under åben himmel. Du kan købe billetten på forhånd for at være sikret en plads, men billetterne er unummererede, så kom i god tid hvis du vil have en rigtig god plads.

Der vises alt fra klassikere til nye præmierefilm, og du kan vælge enten at bestille billet på forhånd eller at dukke op i din bil samme aften. Billetprisen er meget lig det, du betaler for at gå i en traditionel biograf, men drive-in bio er en mere privat oplevelse, da du ikke bliver forstyrret af naboens raslen med slikposen. Filmen starter typisk efter mørkets frembrud, men mange kommer i god tid for at se solen gå ned over markerne.